Indsamling af presenninger

Vi indsamler blødt PVC-materiale og gør det klart til upcycling. Når vi bearbejder en brugt lastbilpresenning, fjerner vi først alle snore, metalhængsler, metalhjul og stickers, og sortere det således, at disse også kan blive genanvendt. Vi rengøre presenningerne for det snavs, som har sat sig igennem dens levetid. Til sidst skærer vi den ud efter vores kunders ønsker. Det betyder, at PVC’en omdannes til en ny form, hvorefter det samme materiale kan genanvendes igen, og dermed indgå et teknisk kredsløb. Hos TARPREC tror vi på bæredygtighed, derfor arbejder vi hver dag på at sikre, at det bløde PVC bliver genanvendt så meget som mulig. På den måde kan vi minimere de negative effekter på vores miljø og omverden, samtidigt med at vi sparer på ressourcerne.

Vi re- og upcycler blød PVC

Hos TARPREC indsamler, re- og upcycler vi blød PVC materiale. Vi indsamler primært gamle lastbilpresenninger, men også lignende materiale. Efterfølgende eksporteres det til vores samarbejdspartnere, der bruger det til at fremstille forskellige produkter.

Gør en forskel

Der er flere grunde til, at vi gør, som vi gør. For at gøre en lang historie kort, så har affaldsanlæggene i Danmark problemer med at bortskaffe PVC, og PVC indeholder stoffer, der er skadelige, og som frigives ved forbrænding. Ved deponering kan der også opstå udfordringer i forhold til grundvandet og naturen.

Reducer dine omkostninger

Det kan være en omkostningsfyldt affære at sortere og fjerne PVC på en etisk og forsvarlig måde. Det behøver ikke være sådan. Hos TARPREC sørger vi for alt det administrative, logistik- og produktionsmæssige arbejde.

Afhentning

Før vi kan gå i gang med de senere processer, skal der selvfølgelig gamle brugte presenninger til. Derfor bruger vi meget af tiden på at ringe rundt til hele verden, for at finde gamle brugte presenninger, som “kun” er et opkald væk, fra at få et nyt unikt liv.

Behandling

Presenningerne bliver lagt på operationsbordet, hvor de bliver trimmet for stål, svejsebånd og andre unødvendige materialer. Vi bruger faktisk 90% af presenningerne og stålet ryger til skrot hvor det bliver smeltet om. Kun 10% af presenningerne har vi endnu ikke fundet en plads til og bliver behandlet som affald.

Rengøring

Da presenningerne har haft et langt og hårdt liv, er de også blevet godt og grundig beskidte af snavs og andet fra de mange veje de har kørt på. Derfor får de en vask, som højst sandsynligt er deres første og sidste. Industri maskinen, som vasker presenningerne, giver dem også en tørring, så de kommer ud tørre og klar til at foldes sammen.

Pakning

Efter presenningerne er blevet vasket og tørret bruger vi vores sorte bælte i origami, til at folde dem pænt sammen på paller. Her deler vi farverne op, da det på denne måde er nemmere at finde de ønskede farver. Når dette er gjort sendes presenningerne til dig, hvor de unikke presenninger får et nyt liv.

Scroll to Top